Vi er optaget af, at udvikle vores fortolkning af lækkert smørrebrød – vi startede med fire på stribe og serverede det for gode venner – her viser vi nummer tre i rækken af vores smørrebrød.
Følgende ingredienser bruger vi:
Lammerullepølse se inspirationsopskrift her
Gode skiver rugbrød
Chillimayonnaise se inspirationsopskrift her
Syltede rødbeder se inspirationsopskrift her
Syltede rødløg se inspirationsopskrift her
Løgspirer
Rødløg
Sky
Tomater/bredpersille
Ristede hvedekerner
Sådan gør vi:
Rugbrødet smørres med chillimayonnaise og der lægges lidt løgspirer på brødet. Skiver af lammerullepølse kommes oven på og på toppen kommes skiver af rødløg, syltede rødbeder, syltede rødløg, hakket sky og lidt løgspirer – pyntes af med tomat, persille og ristede hvedekerner.







