Paradisets have ligger i en lille sidegade i Arles!
Førstehåndsindtrykket:
Byen syder af glade mennesker, varme og intens-foto-festival og glæde-ved-mad-og-vin- stemning – mens vi sidder i restaurantens lille gårdhave med plads til 20 personer.

Chardon i Arles. Foto Lars Lindskov
Men se de dejlige billeder – de siger alt om førstehåndsindtrykket.

Chardon i Arles. Foto Lars Lindskov
Tjeneren præsenterede os for en mulighed: fem retter + ost og dessert lavet af Chardons kvindelige gæstekok fra Palæstina (og har arbejdet mange år i Paris) og vine som er afstemt til maden. Det valgte vi og lænede os tilbage og lod os forkæle.

Chardon i Arles. Foto Lars Lindskov
Maden:
Ret 1:

Chardon, Arles. Foto Lars Lindskov
Grillet artiskok på en bund af artiskokcreme – helt enkel og helt fantastisk.
Ret 2:

Chardon, Arles. Foto Lars Lindskov
Fetaost med grillede nektariner, oliven og drysset med glaserede stegte hasselnødder i en bund af saften fra nektarinerne og olivenolie. Lækkert og enkelt.
Ret 3:

Chardon, Arles. Foto Lars Lindskov
Zucchini på en bund af fetacreme drysset med stegte usaltede peanuts, granatæbler og mynte – det var ren forkælelse, en enkelt ret sammensat af enkle råvarer.
Ret 4:

Chardon, Arles. Foto Lars Lindskov
En slags hjertemuslinger med syltede rødløg i en meget stærk chilisauce (væden fra muslingerne er smagt til med chili og estragon) – en fræk sammensætning som smagte guddommeligt!
Ret 5:

Chardon, Arles. Foto Lars Lindskov
Rosa stegt and på en bund af pesto af persille, mynte og estragon . Hertil grønne linser og meget møre andestykker smagt til med kardemomme og en anelse kanel og toppet med syltet rødløg. En mundfuld med lidt af hvert fra tallerkenen var som at komme i himlen (tror vi nok!) – helt sikkert også en ret vi vil udvikle: Se vores inspirationsopskrift
Ret 6 – første dessert:

Chardon, Arles. Foto Lars Lindskov
Grillet halloumi med stegte pistacienødder, stegt figen, stegt marineret abrikos og brombær – sammensætningen var god, men halloumi ost har vi altid synes, er jævnt kedeligt. Det var den også denne dag i Paradis.
Ret 7 – anden dessert:

Chardon, Arles. Foto Lars Lindskov
En slags brownies som ikke er særlig sød på en bund af bagt smuldredej (lige dele mel, sukker og smør + salt) – hertil en slags flødecreme og lækre “halvsyltede” nektariner – hold nu op, hvor var det en helt særlig lækker dessert!
Vinen:
Til de to første retter fik vi en mousserende rosevin: Panoramix fra Rivaton – dejlig afslappet at starte med.

Chardon i Arles Foto: Lars Lindskov
Til zucchinien og hjertemuslingerne fik vi en skøn rose, La Chance fra Les Terres Promises

Chardon i Arles Foto Lars Lindskov
Til anden gik vi på rødvin og fik serveret fra Henri Milan – pragtfuld vin!

Chardon i Arles Foto Lars Lindskov
Til osten fik vi serveret en særdeles velsmagende rødvin, Tombè du Ciel (husker ikke domain)

Chardon i Arles Foto: Lars Lindskov
Og til sidst til desserten endnu en velsmagende rigtig kold rødvin; Prèmices fra laroche Buissiere

Chardon i Arles. Foto Lars Lindskov
Fem glas gode vine hver og en – og vine vi aldrig har stiftet bekendtskab med tidligere
Betjeningen:

Chardon i Arles Foto: Lars Lindskov
Var venlig, afslappet og en smule forvirrende – forvirringen tilgav vi hurtigt, idet der var en kombination af travlhed, glæde ved mad og vin og høje ambitioner.
Prisen:
For maden gav vi 39 euro pr person – det er virkelig et fund for pengene. For fem glas vin pr person og to liter vand kom vi af med 75 euro – i alt 153 euro for en fantastisk aften med alt hvad hjertet og hjernen kan begærer af nydelse. Prisen og kvaliteten balancerer flot.
Eftermæle:
Stedet har helt klart ambitioner på deres egne vegne (ikke på Michelins) – de har en tradition med at ansætte dygtige gæstekokke, som vi hvert år kan beriges med. Og de laver ærligt mad og eksperimenterer med glæde – samtidig med at de udfordrer deres gæste.
For os blev det et fantastisk måltid, hvor ingredienserne var helt sædvanlige, men blev brugt ganske utraditionelt i deres sammenhænge med hinanden. Vi blev forkælet og beriget.
Vi kører gerne en lang omvej for at spise der igen!
Seneste kommentarer