Smørrebrødskonkurrence med børnebørn

Der er ikke noget skønnere end lave mad sammen med børn og børnebørn – særligt børnebørn har den fortryllende evne, at stille de rigtige spørgsmål, så selvfølgelighederne bliver udfordret – dumme spørgsmål findes ikke!   Vi har altid fundet det vigtigt, at børn og senere børnebørn får et godt forhold til mad og heldigvis har […]

Smørrebrød foto: Lars Lindskov

Der er ikke noget skønnere end lave mad sammen med børn og børnebørn – særligt børnebørn har den fortryllende evne, at stille de rigtige spørgsmål, så selvfølgelighederne bliver udfordret – dumme spørgsmål findes ikke!

 

Smørrebrød foto: Lars Lindskov

Smørrebrød foto: Lars Lindskov

Vi har altid fundet det vigtigt, at børn og senere børnebørn får et godt forhold til mad og heldigvis har ungerne givet det videre til deres børn og altså vores børnebørn.
I sommer havde vi besøg af en lille flok på tre af de otte børnebørn og vi arrangerede en smørrebrøds konkurrence – smørrebrød har været overset i mange år, men efter alt for mange dårlige sandwich tror jeg faktisk det gode danske smørrebrød er på vej tilbage. Lad det endelig ikke blive det eneste på de danske spiseborde, men det er et godt alternativ i mange henseender.

Smørrebrød foto: Lars Lindskov

Smørrebrød foto: Lars Lindskov

Måske var det ordet konkurrence, der tændte børnebørnene mest, men det var nu dejligt livsbekræftende, at opleve deres ildhu og tilgangen til det at lave mad og det har sikkert givet dem inspiration til anderledes madpakker i den kommende sæson. Når vi samtidigt fortalte dem, at deres onkel (vores yngste søn) nogle gange havde sushi med i madpakken på gymnasiet og det var et godt scoretrick fik begrebet madpakke en ekstra vinkel.

Dyrlægens Natmad er jo ikke kendt af unger mellem 6 og 12 år og de gider heller ikke høre om dyrlæge Sigurd Kejlgaard, der spiste hos Oscar Davidsen i starten af 1920-erne og fik opkaldt smørrebrødet efter sig, men hvis nuværende og fremtidige unge bliver inspireret af gode råvarer, som vores børnebørn har gjort – ja så tegner fremtiden lys.

Smørrebrød foto: Lars Lindskov

 

Når mad bliver en konkurrencesport foto: Lars Lindskov

 

Sæt masser af ting på bordet og lad ungerne blive udfordret – det giver gode oplevelser. Lad dem småsmage de forskellige ting og sætte sammen, så de mener smagen hænger sammen kombineret med det gerne må være indbydende.

 

Og ja – vi drenge blev også inspireret af, at det var under VM i fodbold – det må jo gerne være inspireret af virkeligheden og ikke kun dyrlæger for 100 år siden!

 

Smørrebrød foto: Lars Lindskov

Skrevet af Jane Findahl

Andre indlæg du måske vil synes om..

Kims Køkken, Fredericia

Kims Køkken, Fredericia

En lille asiatisk perle i Fredericia Tidligere var det en ganske almindelig café, som der ligger så mange af rundt omkring i de danske byer. Club-sandwich,...