Panforte er en kage som vi ofte bager til jul, men vi bager den også for at bruge den som energibar i forbindelse med motion – vi bager en meget enkel med yderst velsmagende panforte.
Vi bruger følgende ingredienser:
3½ del blandede hasselnødder og mandler – eller en af delene
100 g friske eller tørrede dadler
100 g tørrede abrikoser
50 g mel
1 tsk. kanel
1 tsk. allehånde
100 g flydende honning
100 g flormelis
Sådan gør vi:
Mandler/nødder/frugt hakkes og blandes med mel/kanel/allehånde.
Honning og flormelis smeltes i en gryde, til det er lige ved at koge – herefter hældes det over nødde/frugtblandingen.
Vi tager engangshandsker på, når vi samler massen, idet den er temmelig varm.
Når massen er samlet kommes den i en springform, som er beklædt med bagepapir og fordeles jævn.
Panforten bages ved 150 grader i ca 40 min, hvorefter den afkøles og skæres på den måde du ønsker. Vi opbevarer panforten i beholder med tætsluttende låg, og kommer et stykke rugbrød i bunde (gør at panforten ikke bliver hård). Hvis panforten skal bruges som kage, kan den pyntes med lidt formelis på toppen.






