
Dette brød smagte Jane hos en af hendes mandlige kollegaer – her er opskriften:
Følgende ingredienser bruger vi:
Gær
Durummel
Vand
Olie
Salt
Timian
Sådan gør vi:
Vi opløser en pakke gær i en liter vand og kommer en teskefuld salt og 2-3 spsk. olie i. Herefter kommes durummel i til dejen er lind og slipper skålen – kan æltes på røremaskine eller med hænderne.
Dejen hæver i mindst 4 timer og gerne natten over. Kommes i en bradepande eller forme, pensles med vand og drysses med friskhakket eller tørret timian.
Efterhæver og bages ved 200 grader til der ikke hænger dej i gaflen, når man prikker i dejen.





