Denne ret er yderst delikat og kan bruges i mange sammenhænge. Vi brugte den i vores nytårsmenu Nytårsmenu 2021, hvor vi fik masser af små retter. Retten kan bruges som tapasret, forret, hovedret og som en lækker frokostret.
Følgende ingredienser bruger vi:
En afpudset oksemørbrad – eller et stykke
Alt efter størrelse bruges mere eller mindre af disse krydderurter – til 500 g kød bruges en spsk. af hver:
Tørret koriander
Tørret timian
Tørret rosmarin
Hvidløgspulver
Desuden:
250 g sukker
150 g groft salt
Sådan gør vi:
Krydderurter, sukker og salt blandes og kommes i en plasticpose sammen med det afpudsede oksemørbrad. Posen kommes på køl i 3-4 dage, og vendes ofte.
Kom for en sikkerheds skyld en ekstra pose uden på posen, idet processen afgiver meget væde.
Oksemørbraden aftørres og fryses i en times tid, for bedre at kunne skære kødet i meget tynde skiver.
Serveres med forskelligt tilbehør alt efter hvilken ret det gravede kød bruges til. Til vores nytårsmenu toppede vi tynde skiver med groft revet parmesan ost.







