En super vinoplevelse ved Mont Ventoux
Det var faktisk vores meget vininteresserede søn, der fandt Philippe Gimel til os og vi er ham virkelig taknemmelig.
-
Besøg hos Philippe Gimel, Mont Ventoux foto: Lars Lindskov
-
Besøg hos Philippe Gimel, Mont Ventoux foto: Lars Lindskov
-
Besøg hos Philippe Gimel, Mont Ventoux foto: Lars Lindskov
Vi rejser ofte til Frankrig på sommerferie og et år skulle vi cykle op af ”Det skaldede bjerg” Mont Ventoux, som de fleste cykelinteresserede kender fra Tour de France – og ja det er en stor mundfuld, at komme op af det bjerg!
Da vores søn hørte vi skulle til det område rådede han os til at besøge en vinproducent Philippe Gimel, der laver vinen Saint Jean du Barroux – og det var et fremragende råd. Det var på Restaurant no. 61 i Odense vores søn havde oplevet vinen og faldt for den lige på stedet.
Første besøg på Philippe Gimel kunne vi ikke bare få adressen, men blev hentet på en parkeringsplads, hvorefter vi tog i markerne og sluttede af i den interimistiske vinkælder. Senere har Philippe Gimel erhvervet en større ejendom og flere marker og vi glæder os meget til at følge hans produktion og udvikling.
-
Philippe Gimel, Mont Ventoux foto: Lars Lindskov
-
Philippe Gimel, Mont Ventoux foto: Lars Lindskov
-
Besøg hos Philippe Gimel, Mont Ventoux foto: Lars Lindskov
Gimel er oprindelig uddannet apoteker, men fik interessen for vin og uddannede sig til ønolog – og god vin kan måske spare på apotekets varer?
Gimel er en meget passioneret vin-mand og når han først er kommet i gang med at fortælle om vinen er man solgt og ellers bliver man det ved smagningen. Han fortæller grundigt om markerne, bjergene, jordbunden og fremstillingen. Gimel dyrker biodynamisk og går meget op i helheden. Det er en meget stenet og kompleks undergrund, som gør udbyttet beskedent i forhold til mange andre, men kvaliteten er fremragende.
-
Philippe Gimel, Mont Ventoux foto: Lars Lindskov
-
Philippe Gimel, Mont Ventoux foto: Lars Lindskov
-
Besøg hos Philippe Gimel, Mont Ventoux foto: Lars Lindskov
Grenache er den primære drue og der tilsættes lidt forskellige druer til de forskellige vine. Oftest udgør Grenache 75% og øvrige druer, der blandes med er Syrah, Carignan og Cinsault.
Det er nemmere at cykle op af Mont Ventoux, hvis man ved, at et besøg hos Philippe Gimel venter efterfølgende!

Man bliver glad af et glas kvalitetsvin hos Philippe Gimel foto: Lars Lindskov
Vi kører gerne en lang omvej for at købe vin der igen!
Seneste kommentarer